Oversvømmelser forekommer, når vand oversvømmer mindre eller større landområder, altså når store mængder vand samler sig et sted. De er ofte uventede, og natur skabte. Det kan eksempelvis ske, som følge af kraftig regn (skybrud), smeltning af is/sne eller storme (stormflod). Den mest almindelige form for oversvømmelser er, når en flod går over sine breder eller når der er så kraftig nedbør, at områdets sanitetssystem ikke kan følge med, altså ved skybrud eller større byger. Der er selvfølgelig også nogle få positive egenskaber ved en oversvømmelser, men i det følgende, vil der være fokus på de negative, da det er de dominerende faktorer.
Skybrud – svære at håndtere
I Danmark definerer vi skybrud, som en nedbørintensitet på 15 millimeter eller derover, på 30 minutter eller derunder. Vi havde f. eks sidst kraftig nedbør i Danmark i sommers, mens det var så voldsomt i Københavnsområdet, at det blev varslet som skybrud. Skybrud kommer fra byger, og byger er svære at have kontrol over. Byger er per definition lokale, og det er næsten umuligt at forudsige deres geografiske område. Dette har selvfølgelig en indflydelse på varslingen.
"Byger er en slags vejrets 'trold i æske'. De kan dukke op ud af det blå, levere en måneds nedbør på en time og så forsvinde lige så hurtigt, som de kom", forklarer meteorolog Knud-Jacob Simonsen, der til daglig leder DMI's Sektion for Land og Farvand og dermed har ansvaret for de vagthold, som udarbejder vejrudsigterne for Danmark[1].
Fremtiden – hvad er løsningen?
Oversvømmelser kan altså medføre store skader, enten ved, at store mængder vand strømmer igennem landet og river alting med sig, eller ved at vandet bliver liggende og forårsager vandskader på de omkringliggende bygninger.
Sidste år, gik billeder af oversvømmelserne i Bangkok og Centraleuropa verden rundt. Her stod redningsarbejdere og frivillige på stribe og stablede sandsække. Det billede kan meget vel ændre sig over de næste få år.
Antallet af oversvømmelser er steget de seneste 30 år. Det skyldes blandt andet, at flere og større områder er blevet urbaniseret, hvorfor vand ganske simpelt har vanskeligere ved at komme væk. Desuden får den globale opvarmning skyld for stadig flere skybrud, en stigning i vandstanden i floder og have, flere storme og orkaner og generelt flere ekstreme vejrhændelser.
Det er forskellige måder man kan bekæmpe oversvømmelser på.
Sandsække kræver utallige mandstimer og stor kapital. Denne metode er brugt, med større eller mindre held, lige siden man agede med heste.
Anvendelse af sandsække kræver meget tid, arbejdskraft, lagerplads, materialer, og transport . Det er besværligt at håndtere, også efter brug.
Det tyder på, at oversvømmelser vil forekomme mere hyppigt i fremtiden, derfor har der været behov for en bedre og billigere løsning end sandsække.
At bekæmpe vand med vand er en spændende ny tilgang til oversvømmelser, og er uden tvivl fremtiden. Kort fortalt, går det ud på, at man anlægger nogle store rør, som man fylder med luft og herefter opfylder med vand. Det er en billigere, nemmere og mindre krævende løsning til bekæmpelse af oversvømmelser og bliver derfor en mere og mere interessant model.
Skybrud – svære at håndtere
I Danmark definerer vi skybrud, som en nedbørintensitet på 15 millimeter eller derover, på 30 minutter eller derunder. Vi havde f. eks sidst kraftig nedbør i Danmark i sommers, mens det var så voldsomt i Københavnsområdet, at det blev varslet som skybrud. Skybrud kommer fra byger, og byger er svære at have kontrol over. Byger er per definition lokale, og det er næsten umuligt at forudsige deres geografiske område. Dette har selvfølgelig en indflydelse på varslingen.
"Byger er en slags vejrets 'trold i æske'. De kan dukke op ud af det blå, levere en måneds nedbør på en time og så forsvinde lige så hurtigt, som de kom", forklarer meteorolog Knud-Jacob Simonsen, der til daglig leder DMI's Sektion for Land og Farvand og dermed har ansvaret for de vagthold, som udarbejder vejrudsigterne for Danmark[1].
Fremtiden – hvad er løsningen?
Oversvømmelser kan altså medføre store skader, enten ved, at store mængder vand strømmer igennem landet og river alting med sig, eller ved at vandet bliver liggende og forårsager vandskader på de omkringliggende bygninger.
Sidste år, gik billeder af oversvømmelserne i Bangkok og Centraleuropa verden rundt. Her stod redningsarbejdere og frivillige på stribe og stablede sandsække. Det billede kan meget vel ændre sig over de næste få år.
Antallet af oversvømmelser er steget de seneste 30 år. Det skyldes blandt andet, at flere og større områder er blevet urbaniseret, hvorfor vand ganske simpelt har vanskeligere ved at komme væk. Desuden får den globale opvarmning skyld for stadig flere skybrud, en stigning i vandstanden i floder og have, flere storme og orkaner og generelt flere ekstreme vejrhændelser.
Det er forskellige måder man kan bekæmpe oversvømmelser på.
Sandsække kræver utallige mandstimer og stor kapital. Denne metode er brugt, med større eller mindre held, lige siden man agede med heste.
Anvendelse af sandsække kræver meget tid, arbejdskraft, lagerplads, materialer, og transport . Det er besværligt at håndtere, også efter brug.
Det tyder på, at oversvømmelser vil forekomme mere hyppigt i fremtiden, derfor har der været behov for en bedre og billigere løsning end sandsække.
At bekæmpe vand med vand er en spændende ny tilgang til oversvømmelser, og er uden tvivl fremtiden. Kort fortalt, går det ud på, at man anlægger nogle store rør, som man fylder med luft og herefter opfylder med vand. Det er en billigere, nemmere og mindre krævende løsning til bekæmpelse af oversvømmelser og bliver derfor en mere og mere interessant model.
RSS Feed